Lyngmarkvej 12

Lyngmarksvej 12

Huset er bygget i midten af 1960-erne. Det var oprindelig et ”Stenhøj” typehus, vandret beklædt med blokhus-brædder. Mørkegrønt med sorte vinduer og pynte-skodder. Det blev opført af Grethe Hermansen fra Hjørring. Grethe Hermansen havde legetøjsforretningen ”Teddy” i Østergade i Hjørring. Forretning lå der hvor ”Sportsmann” er i dag – ved indgangen til ”Metropol” i Østergade.


Efter Grethe Hermansen var der endnu en ejer – Mogens Stougaard-Larsen fra Hjørring. Han flyttede til Sønderjylland og ønskede at afhænde huset. Huset blev solgt til Ejnar Palsnov fra Hjørring i sidste halvdel af 1970-erne. Normalt handler man jo sommerhus med inventar – men huset blev overtaget med bl.a. futsko og andre  personlige effekter. Ejnar Palsnov var grosserer inden for vin, kager og bisquits – og flere husker endnu de orange salgsvogne, der forsynede butikkerne i landsdelen  med småkager o.l.


Ejnar Palsnov benyttede ikke huset ret meget, men døtrene Alice, hendes mand Henning samt Gitte og hendes mand Dan lånte ofte huset – som blev rammen om mange ferier, også med små børn.


Sct. Hans aften er fyldt med traditioner i huset, som på denne aften er rammen om et til tider stort gæstebud.


Huset var stort set uændret indtil det blev overtaget af Ejnar Palsnovs døtre i 1990, som arvede huset mens deres far endnu levede. Herefter blev der bygget til, nyt soveværelse, nyt badeværelse, ny yderbeklædning, isolering  m.v.. I 2005 / 6 blev stuen i den ”gamle del” renoveret og der kom nyt køkken. Der blev anlagt en træ-terrasse foran huset og isat en køkkendør. Her nydes udsigten i godt vejr.


Så huset havde to ejere i en periode. De to parter benyttede huset på skift – et år ad gangen – derfor kunne man se at en familie flyttede ud – mens en anden flyttede ind.


I foråret 2017 overtog Alice og Henning søsterens part, og de ejer nu sommehuset alene.


Parceller:

Bestyrelsen

Svend Tøfting fmd.

Wibroesvej  8

9000 Aalborg

2271 1837

Bo Vammen Larsen

Pilevej 1,

9530 Støvring

98374822  

Peter Thirup Jørgensen

Jonas Liesvej 8-10

9381 - Sulsted